Synscenter Refsnæs og DTHS, Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner har i samarbejde udgivet vejledningen “Sammen om punktskrift. Model, køreplan og handlingsanvisende vejledning til det gode punktskriftsforløb for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed 0-17 år”.
Vejledningen beskriver en model og køreplan for det gode punktskriftsforløb, og giver handlingsanvisende anbefalinger til punktskriftindsatser i hjem, dagtilbud og skole.
Sammen om punktskrift er målrettet forældre, ledelser og fagprofessionelle i dag- og skoletilbud samt sagsbehandlere, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og øvrige myndighedspersoner, som spiller en central rolle i punktskriftsforløb for 0-17-årige.
Modellen og køreplanen tydeliggør den organisering, koordinering, samarbejde og de relevante indsatser, der er en forudsætning for det gode punktskriftforløb for alle børn i målgruppen, uanset bopælskommune.
Der er til vejledningen udarbejdet et data- og metodenotat, der beskriver projektets metode og vidensgrundlag.
Projektet er finansieret af puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Publikationer til download og udskrift

Sammen om punktskrift
Publikationerne kan downloades vi nedenstående link.
Publikationen er udgivet i trykt eksemplar, der kan rekvireres via Mediateket ved Synscenter Refsnæs.