Resumé
Der lægges vægt på identifikation af dysartriens konsekvenser for personens hverdag og liv.
Anbefalingerne er forankret i forsknings- og lærebogslitteratur, samt i professionel konsensus.
Anbefalingerne er sat ind i en ICF-baseret forståelsesramme for at sikre en fælles terminologi såvel mono- som tværfagligt. En kort beskrivelse af ICF kan ses i bilag 3.
Formålet med udredningen kan variere alt efter tidspunktet for dysartriens opståen og symptombilledet herunder karakteren og sværhedsgraden, personens trætbarhed og sygdomsindsigt.
Den logopædiske udredning anbefales at indeholde to elementer:
- Anamnestiske oplysninger indhentet fra journalmateriale og samtale med personen med dysartri og de pårørende.
- Logopædisk konklusion ud fra screening, observation, testning, vurdering og eller selvrapportering.
Arbejdsgruppen har derudover valgt at medtage et afsnit om overordnede anbefalinger om ud-
redningspraksis. Til slut i vejledningen gennemgås de tilgængelige tests og deres validitet, reliabilitet og praktiske anvendelighed beskrives.
