Afstemte ord og begreber i DTHS

Projektet ”Sprog i Praksis” er et konsensusprojekt, der har udarbejdet en ordliste over sprog og begreber i DTHS.


  • Aktivitet

    En persons udførelse af opgaver eller handlinger.

    Kommentar

    Aktivitet er det, som en person i princippet kan varetage uden relationer med andre mennesker, så som personlig pleje, gang, madlavning og spisning.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 24
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 1, s. 123


  • Begrænsninger

    Begrænsninger betyder, at personen oplever nedsatte kropsfunktioner, nedsat udførelse af de aktiviteter, som personen ønsker eller nedsat deltagelse i hverdagslivet og/eller de dele af samfundslivet, personen ønsker, eller som er forventeligt sammenlignet med andre på samme alder og i samme livssituation.

    Kommentar

    Begrænsninger kan være midlertidige eller permanente. Omfang og betydning af begrænsningerne kan kun identificeres ved først at foretage en systematisk helhedsorienteret udredning af, hvilke aktiviteter, der er betydningsfulde for personen, og hvilke områder inden for deltagelse, personen ikke kan eller har svært ved at deltage i.

    Omgivelserne kan være en begrænsende faktor.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 23


  • Borger

    En person, der har pligter og rettigheder i forhold til en kommunalforvaltning, regionsforvaltning eller centraladministration.

    Kommentar

    I DTHS kan begrebet borger anvendes i kommunikationen med samarbejdspartnere, der anvender begrebet, ligesom der i andre samarbejdsrelationer anvendes andre målgruppebenævnelser.

    Borger er ikke et begreb, der anvendes i Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne.

    Se under person for yderligere information.

    Kildeangivelse

    Social- og Boligstyrelsens begrebsbase
    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 22


  • Deltagelse

    Relaterer til forholdet mellem individ og samfund og skal således altid forstås i relation til den sammenhæng og de omgivelser, som individet er en del af. Deltagelse refererer til en persons medvirken og aktive involvering i egen livssituation.

    Kommentar

    Deltagelse repræsenterer fx personens involvering i hjemmet, arbejdsliv eller involvering i fritidsliv.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 24


  • Drømme

    Drømme, ønsker og håb refererer samlet til en persons positive forestillinger om eller forhåbninger til fremtiden.

    Kommentar

    I rehabiliteringen er det vigtigt, at personen ses som ”erfaringsekspert” med vigtig viden om eget liv, egne personlige drømme, ønsker og håb. Personens egen forståelse af trivsel i tilværelsen og det gode liv er relevant i samskabelse af meningsfulde mål.

    Se også under motivation og meningsfuld

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 50


  • Effektmåling

    Måling af virkningen eller resultatet af en indsats.

    Kommentar

    Effektmåling refererer til processen med at evaluere og kvantificere resultaterne eller virkningerne af en bestemt intervention, et program eller en handling. Dette gøres ofte for at vurdere, hvor godt målene er blevet opfyldt og for at afgøre, om den pågældende indsats har haft den ønskede effekt.

    Se også evaluering.

    Kildeangivelse

    Effektmåling, Socialforskningsinstituttet, 2007


  • Evaluering

    Systematisk, faglig vurdering af fx en indsats eller et forløb.

    Kommentar

    Der sættes mål for handling, når der planlægges en given indsats. Denne gennemføres og analyseres. Mål justeres eller ændres, og der sættes nye mål eller afsluttes når målet med rehabiliteringen er opfyldt.

    Se også effektmåling.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 31 og 34


  • Evidensbaseret

    Indsats, der gennemføres på baggrund af forskningsbaseret viden.

    Kommentar

    Der sættes mål for handling, når der planlægges en given indsats. Denne gennemføres og analyseres. Mål justeres eller ændres, og der sættes nye mål eller afsluttes når målet med rehabiliteringen er opfyldt.

    Se også effektmåling.

    Kildeangivelse

    Social- og Boligstyrelsens begrebsbase.


  • Fagprofessionel

    En person med uddannelse og kompetencer inden for et givent fagområde.

    Kommentar

    Fagprofessionelle kan i DTHS-regi være audiologopæder, speciallærere, optikere, it-teknikere og -undervisere og andre faguddannede med eksempelvis efteruddannelse inden for syns- og IKT-området.

    Begrebet Inkluderer betegnelserne fagperson, konsulent, underviser, terapeut, audiologopæd m.fl.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 26, Rapport om lovende praksis, 2019, s. 24


  • Forløb

    Sammenhængende række af aktiviteter, der foregår over tid.

    Kommentar

    Formålet med rehabilitering er, at personen, som har begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 22


  • Formål

    Angiver, hvad der er hensigten med en handling.

    Kommentar

    Formålet med rehabilitering er, at personen, som har begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 22


  • Funktionsevne

    Kommentar Se funktionsevnenedsættelse. Kildeangivelse Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 23Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 2, s. 123

    Kommentar

    Se funktionsevnenedsættelse.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 23
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 2, s. 123


  • Funktionsevnenedsættelse

    Et paraplybegreb for funktionsnedsættelse, aktivitetsbegrænsninger og deltagelsesbegrænsninger. Funktionsevnenedsættelse betegner de negative aspekter af interaktionen mellem en person og konteksten (personlige faktorer og omgivelsernes påvirkning).

    Kommentar

    Da funktionsevne er betinget af helbredstilstanden samt de personlige faktorer og omgivelserne, påvirker disse faktorer på samme måde graden af funktionsevnenedsættelse. En persons funktionsevne og betydningen af eventuel funktionsevnenedsættelse skal dermed altid forstås i relation til det hverdagsliv, som er normalt eller ønskeligt for personen. Funktionsevnenedsættelse defineres som et interaktivt og relationelt begreb. Med det menes, at funktionsevnenedsættelse ikke er en egenskab ved en person men en relation mellem personen og konteksten.

    I DTHS anvendes funktionsevnenedsættelse/nedsat funktionsevne fremfor Handicap.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 23
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 2, s. 123


  • Funktionsnedsættelse

    Relaterer sig til kropslige begrænsninger- både begrænsninger i kroppens anatomi og begrænsninger i kroppens funktioner.

    Kommentar

    Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentale funktioner. ”Krop” refererer til hele den menneskelige organisme og omfatter således også hjernen. Derfor hører mentale (og psykologiske) funktioner til kropsfunktionerne.

    Funktionsnedsættelse er en egenskab ved personen.

    Kildeangivelse

    Social- og Boligstyrelsens begrebsbase.
    ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, 2005


  • Habilitering

    En en indsats der udvikler nye evner.

    Kommentar

    Indsatsen har specifikt til formål at støtte udviklingen hos personer med en medfødt eller tidligt erhvervet funktionsnedsættelse.

    I DTHS følges praksis i Hvidbog om rehabilitering, hvor definitionen for rehabilitering også dækker habilitering.

    Se rehabilitering.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 21-22, 55, 113.


  • Handicap

    Er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

    Kommentar

    I DTHS anvendes i lighed med Hvidbogen om rehabilitering, 2022 funktionsevnenedsættelse fremfor for handicap, da handicap som defineret svarer til definitionen af funktionsevnenedsættelse.

    Se funktionsevnenedsættelse.

    Kildeangivelse

    Handicapkonventionen 2017, Præampel, afsnit e), Institut for Menneskerettigheder.


  • Håb

    Håb, ønsker og drømme refererer samlet til en persons positive forestillinger om eller forhåbninger til fremtiden.

    Kommentar

    I rehabiliteringen er det vigtigt, at personen ses som ”erfaringsekspert” med vigtig viden om eget liv, egne personlige drømme, ønsker og håb. Personens egen forståelse af trivsel i tilværelsen og det gode liv, er relevant i samskabelse af meningsfulde mål.

    Se også under motivation og meningsfuld.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 50
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 1, s. 123


  • ICF

    International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand.

    Kommentar

    Beskriver funktionsevne som elementerne kropsfunktioner og anatomi, aktiviteter, deltagelse i samfundslivet, personlige faktorer og omgivelsernes påvirkning.
    WHO´s internationale klassifikation af funktionsevne. ICF er en fælles begrebsramme til udredning og vurdering inden for flere områder af det sociale område. ICF’s begrebsramme for forståelsen af funktionsevne og funktionsnedsættelse indeholder både sundhedsvidenskabelig, socialvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige aspekter.

    DTHS’ God praksis-vejledninger har ICF som tilgang.

    Kildeangivelse

    ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, 2005
    Metodebog i hjælpemiddelformidling 2 udgave, 2011, s. 25
    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 11


  • Indsats

    Aktivitet, der er rettet mod et resultat.

    Kommentar

    Indsats anvendes i Hvidbog om rehabilitering ofte i form af rehabiliteringsindsats.

    Indsats anvendes generelt i materialer fra National Koordination. National Koordination er en enhed i Social- og Boligstyrelsen, der understøtter den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede område.

    I DTHS anvendes indsats generelt i stedet for ydelse, da indsats også generelt anvendes i det kommunale socialområde.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 4, s. 124


  • Kommunikation

    Udveksling af informationer, budskaber og meddelelser.

    Kommentar

    I DTHS omfatter det evnen til at kommunikere i alle former ekspressivt og impressivt i forhold til omgivelser og samfund. Kommunikation sker i relation med andre.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)


  • Kommunikationscenter

    En institution, afdeling eller enhed, der foretager rehabilitering for personer med nedsat funktionsevne inden for tale-, høre- eller synsområdet.

    Kommentar

    I DTHS anvendes generelt den overordnede betegnelse Tale-, Høre og Synsinstitution – se dette.

    Kildeangivelse

    Projektgruppens egen beskrivelse med udgangspunkt i Bogason-rapporten, 2009, s. 7


  • Kompetence

    Uddannelse, viden og færdigheder inden for et givent fagområde.

    Kommentar

    En fagprofessionel er en person med uddannelse, viden og færdigheder inden for et givent fagområde. I DTHS har en fagprofessionel specialistkompetencer inden for eget kerneområde (dybdekompetencer) og samtidig tværgående generalistkompetencer på andre områder (breddekompetencer).

    Se også under fagprofessionel.

    Kildeangivelse

    Social og Boligstyrelsens begrebsdatabase
    Håndbog om rehabilitering på ældreområdet, Sundhedsstyrelsen, 2023
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 3, s. 124


  • Koordinere

    Samle og organisere ud fra et overordnet formål.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 4, s. 123


  • Kvalitet

    Hvorvidt man opfylder de mål, man har sat for i en konkret indsats.

    Kildeangivelse

    Kvalitet, Videnscenter for værdig ældrepleje, 2022
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 4, s. 124


  • Lige adgang

    At den enkelte persons behov skal være styrende for indsatserne.

    Kommentar

    Rehabiliteringen bør understøtte lige adgang for alle i målgruppen.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 49


  • Livskvalitet

    Det, der kendetegner et godt liv.

    Kommentar

    Vurderingen af livskvalitet beror på personens subjektive bedømmelse af eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. Rehabilitering skal bidrage til livskvalitet, som det opleves fra den person, der er i rehabilitering. Livskvalitet skal således – på lige fod med aktivitet, deltagelse og mestring – forstås subjektivt.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 25
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 2, s. 123


  • Meningsfuld

    Oplevelsen af indflydelse og betydning.

    Kommentar

    Personens mentale drivkraft og troen på at kunne har indflydelse på motivationen. At have indflydelse på egen situation, hvor håb og ønsker indgår, kan bidrage til meningsfuldhed.

    Se også under drømme.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 55
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 1, s. 123


  • Mestring

    De strategier og fremgangsmåder, som personer anvender til at håndtere nye, svære eller måske ubehagelige situationer samt ændret fysisk, psykisk eller kognitiv funktion og de følelser, der kommer deraf.

    Kommentar

    Mestring involverer kommunikation, handling, tanke og følelsesmæssig kontrol. Mestring handler således om personens evne til at kunne håndtere disse situationer og/eller ændringer, samt om kompensering og tilpasning til omgivelserne.

    Mestring har betydning for, hvordan personen begriber, håndterer og handler i forskellige situationer og har dermed også betydning for personens funktionsevne.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 25


  • Metode

    En struktureret måde at udføre en handling på, som er italesat og tilstrækkelig tydelig og konkret til, at handlingen kan reproduceres.

    Kildeangivelse

    Social- og Boligstyrelsens begrebsbase, 2023


  • Monitorering

    Er kendetegnet ved systematisk dataindsamling og er et vigtigt redskab i kvalitetsarbejde.

    Kommentar

    Monitorering henviser til processen med at overvåge eller nøje observere for at registrere ændringer, udvikling eller tilstande over tid i indsatsområder eller på tværs af indsatsområder. Det indebærer ofte systematisk indsamling af data eller observationer for at opretholde kontrol, identificere problemer eller evaluere resultater.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om Rehabilitering, 2022, s. 12
    Hvidbog om Rehabilitering, 2022, anbefaling 3, s. 124


  • Motivation

    Tilskyndelse til at handle på en bestemt måde.

    Kommentar

    Motivation tager udgangspunkt i personens drømme, håb og ønsker. Når personen tilføres viden om mulighederne i rehabiliteringen, kan det påvirke motivationen.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 55


  • Mål

    Det, der konkret skal komme ud af de handlinger, der udføres for at opfylde formålet.

    Kommentar

    Mål sættes i fællesskab med personen. Mål kan betragtes som specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte (SMART) punkter i en plan eller strategi.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 27
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 4, s. 124


  • Person

    En person i rehabilitering er et menneske, der oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i sin fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

    Kommentar

    I DTHS anvendes person som samlende begreb for de, der modtager rehabilitering.
    Person er en neutral term, der anvendes af Hvidbog om rehabilitering i definitionen af begrebet rehabilitering og er citeret her. Der henvises også til, at man på tværs af forvaltninger osv. bruger andre termer – fx borger.

    Hvidbog om rehabilitering, 2022 citat: “Person er valgt for at undgå stigmatisering, understøtte, at personen er en aktiv partner samt for at følge den betegnelse, der anvendes i Handicapkonventionen”.

    Person anvendes i Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne som samlebegreb for målgrupperne.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 22 m.fl.
    Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne §1.
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 1, 2 og 3, s. 123/124


  • Personcentreret

    En tilgang, der tager udgangspunkt i, at personen bedst selv kender egne behov og er kvalificeret til at træffe beslutning om, hvad personen ønsker og har brug for.

    Kommentar

    Fokus er på at gøre ting sammen med personen frem for at levere noget til personen.

    Anvendes i DTHS frem for borgercentreret.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 78


  • Praksis

    Faglige tilgange, strategier, metoder, procedurer og rutiner.

    Kommentar

    Praksis forstås som de forudsætninger, der skal være tilstede for at levere en rehabiliterende indsats med en bestemt faglig målsætning.

    I DTHS betegner praksis således alle de institutionelle og faglige vilkår og indsatser, der er en forudsætning for at levere rehabilitering.

    Kildeangivelse

    Indkredsning af Lovende praksis på det specialiserede socialområde, VIVE, 2016
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 3, s. 124


  • Pårørende

    En indsats, der er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

    Kommentar

    Det er op til den enkelte at definere, hvem der er pårørende og valget af pårørende i samarbejdet er dynamisk.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 26
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 2, s. 123


  • Rehabilitering

    En indsats, der er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

    Kommentar

    Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, fagprofessionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation. Termen rehabilitering anvendes generelt i DTHS som overbegreb for indsatser. Se også under specialundervisning .

    I DTHS følges desuden praksis i Hvidbogen om at definitionen for rehabilitering også dækker habilitering.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 21-22, 55, 113.
    Hvidbog om rehabilitering, 2022, anbefaling 1,2,3 og 4, s. 113/124


  • Ressource

    Mængde af fysiske eller psykiske kræfter el. lign., der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes.

    Kommentar

    Den enkelte persons behov, håb, ressourcer og hele livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 1, s. 123


  • Rådgivning

    Indsats, hvor en fagperson gennem dialog og formidling inden for et specifikt emne, hjælper en person eller gruppe af personer med at klarlægge problemer og opstille løsningsforslag og handlemuligheder, for derved at sætte personen i stand til at foretage valg og handlinger i forhold til den situation, der ligger til grund for henvendelsen.

    Kommentar

    I DTHS anvendes rådgivning og vejledning synonymt med rådgivning som den bærende betegnelse.

    Kildeangivelse

    Social og Boligstyrelsens begrebsdatabase, SBST 2023


  • Samarbejde

    En gensidig aktivitet mellem fagprofessionelle, personen og evt. pårørende for at nå et fælles mål.

    Kommentar

    Samarbejde med deling af viden og et fælles mål for personen er en af de grundlæggende betingelser for, at rehabiliteringen lykkes.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk) Dansk Sprognævn
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 4, s. 124


  • Selvbestemmelse

    Refererer til at frit at kunne vælge en position i samfundet, som er meningsgivende for én selv ud fra de evner og kompetencer, man har.

    Kommentar

    Rehabiliteringen er personcentreret med respekt for personens muligheder for selvbestemmelse og sker i et samarbejde mellem den/de fagprofessionelle, personen samt evt. pårørende.

    Kildeangivelse

    Social og Boligstyrelsens begrebsdatabase, SBST 2023


  • Sparring (faglig)

    Refererer til at frit at kunne vælge en position i samfundet, som er meningsgivende for én selv ud fra de evner og kompetencer, man har.En metode til at få fagprofessionelle til at arbejde med en professionel distance til faglige udfordringer, vanskeligheder og dilemmaer og derigennem at finde nye handlemuligheder.

    Kildeangivelse

    Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring, SBST, 2015


  • Specialpædagogisk bistand

    Indsats, der er nødvendig i forhold til personens udbytte af specialundervisningen.

    Kommentar

    Specialpædagogisk bistand kan rettes mod personen selv eller pårørende og omfatter bl.a. information, rådgivning, udredning i forhold til hjælpemidler, tilpasning og instruktion i brug af disse.

    Kan evt. gives som holdundervisning.

    Kildeangivelse

    Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne §1 og 2


  • Specialundervisning

    Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen.

    Kommentar

    I DTHS har specialundervisning til formål at rehabilitere personens begrænsninger i forhold til aktivitet og deltagelse som følge af en funktionsnedsættelse.

    Det vil ofte være relevant at tilbyde specialundervisning i forbindelse med anden form for hjælp, behandling eller træning.

    Specialundervisning i DTHS er kendetegnet ved, at den fagprofessionelle besidder særlig viden og kompetence i forhold til personens kommunikative funktionsnedsættelse.

    Se evt. specialundervisning, mest specialiseret

    Kildeangivelse

    Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne §1
    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s. 103


  • Specialundervisning, mest specialiseret

    Specialundervisning til målgrupper defineret af Social- og Boligstyrelsen ud fra to kriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt: – Målgrupper, der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden – Målgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstilling eller en flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder…

    Kommentar

    Social- og Boligstyrelsen har til opgave at;
    ”Følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.”

    I DTHS afventer vi en definition fra Bolig- og Socialstyrelsen inden vi anvender betegnelsen.

    Kildeangivelse

    Social- og Boligstyrelsen
    Serviceloven § 13b stk. 1


  • Tale-, Høre- og Synsinstitution

    Et center, afdeling eller enhed, der arbejder med rehabiliteringsindsatser for personer med funktions­nedsættelser på det kommunikative område. Det vil sige for personer med begrænsninger inden for tale-, høre- eller synsområdet.

    Kommentar

    Der er stor forskel på størrelsen af tale-, høre- og synsinstitutionerne vedrørende antal af medarbejdere, bredde i opgaveporteføljen og bredden i specialkompetencer.
    Flere af disse institutioner kaldes også kommunikationscenter.

    Kildeangivelse

    Projektgruppens definition


  • Teknikker

    Ofte færdigheds- eller rutinekrævende fremgangmåde ved udførelse af en opgave.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)


  • Tilgang

    Måde, hvorpå man griber et emne an eller anskuer en problemstilling; indfaldsvinkel.

    Kommentar

    I DTHS er eksempelvis ICF og rehabiliteringsbegrebet som det udfoldes i Hvidbog om Rehabilitering centrale tilgange til indsatserne.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)


  • Tværfaglig

    Koordineret samarbejde mellem flere forskellige fagprofessionelle.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 3, s. 124


  • Udredning

    Afdækning af personens funktionsevne, behov og mulighed for en rehabiliterende indsats.


  • Vanskelighed

    Refererer til en tilstand af, at noget er svært eller krævende enten fysisk eller mentalt for personen.

    Kommentar

    I DTHS anbefales det at anvende begrænsninger som synonym for eksempelvis vanskeligheder, problemer, udfordringer mv.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)


  • Vejledning

    Forstås som rådgivning

    Kommentar

    I DTHS anvendes rådgivning og vejledning synonymt med rådgivning som den bærende betegnelse.

    Se evt. under rådgivning


  • Vidensbaseret

    Bedst tilgængelig faglig viden og metoder, som skal danne basis for rehabiliteringsindsatserne.

    Kommentar

    Vidensbasering defineres ved at omfatte:

    1. Praksisbaseret viden fra klinisk og lovende praksis
    2. Personens egne eller nærmeste pårørendes viden og erfaringer
    3. Forskningsviden fra naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske studier og udviklingsprojekter samt (evidens)
    4. Information fra praksis, herunder lokale data og information

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022, s.28
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 3, s. 124


  • Værdier

    Kvalitet eller ideal, som vurderes højt.

    Kommentar

    De overbevisninger, principper og ideer, som en person eller samfund anser for at være vigtige og ønskværdige. De er dybt personlige og kan variere betydeligt fra en person til en anden, og de danner grundlaget for, hvordan vi handler og træffer beslutninger i vores liv.

    En person er unik, har personlige værdier og ressourcer.

    Kildeangivelse

    Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 4, s. 124


  • Ønsker

    Ønsker, drømme og håb refererer samlet til en persons positive forestillinger om eller forhåbninger til fremtiden.

    Kommentar

    De overbevisninger, principper og ideer, som en person eller samfund anser for at være vigtige og ønskværdige. De er dybt personlige og kan variere betydeligt fra en person til en anden, og de danner grundlaget for, hvordan vi handler og træffer beslutninger i vores liv.

    En person er unik, har personlige værdier og ressourcer.

    Kildeangivelse

    Hvidbog om rehabilitering, 2022 s. 50
    Hvidbog om rehabilitering, 2022 Anbefaling 2, s. 123


Tip: siden er printervenlig

Del siden