Praksis i DTHS overordnet – Rammebeskrivelse

Rammebeskrivelsen er en overordnet beskrivelse af praksis i DTHS. I beskrivelsen anvendes de ord og begreber der anbefales som god praksis i DTHS.

Indledning

De afstemte og anbefalede ord og begreber er i nedenstående tekst indsat med adgang til de definitioner, som arbejdsgruppen i projekt Sprog i Praksis har afstemt.

Ved at pege på de med blå farve markerede ord/link åbner definitionen. Ved at klikke på ordet åbner definitionen inklusiv arbejdsgruppens kommentarer og kildehenvisning.

For kildehenvisninger gælder at kilden i nogle tilfælde er citeret, og i andre tilfælde har den været inspiration for gruppens formulering af definition. I få tilfælde har det reelt ikke været muligt at finde anerkendte definitioner og beskrivelser. I disse tilfælde har gruppen udarbejdet en egen definition.

Formål og virksomhed i DTHS

Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) er en landsdækkende paraplyorganisation af offentlige institutioner. Institutionerne omtales ofte som kommunikationscentre, og leverer lovgivningsmæssigt primært kommunale indsatser i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Den primære målgruppe for indsatserne er personer med funktionsevnenedsættelse på det kommunikative område, hvilket vil sige evnen til at kommunikere sprogligt og digitalt både ekspressivt og impressivt i forhold til omgivelser og samfund.

Et vigtigt formål for DTHS er at fastholde, styrke og udvikle fagligheden på DTHS’ område på tværs af medlemsinstitutionerne bl.a. ved udvikling af fælles praksis for sprog og begreber.

Formålet med de rehabiliterende indsatser er at kompensere for en nedsat kommunikativ funktionsevne med henblik på, at personen får fuld eller styrket mulighed for aktivitet og deltagelse i forhold til omgivelser og samfund.

Indsatserne er personcentrerede, målrettede, tidsbegrænsede og evalueres i forhold til målet for den konkrete indsats.

Den primære del af indsatserne leveres som specialundervisning og specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning efter lov om specialundervisning for voksne. Enkelte medlemsinstitutioner leverer primært indsatser på børne- og ungeområdet i henhold til lov om folkeskoleloven.

En del af medlemsinstitutionerne leverer også rehabiliterende indsatser på andre områder i forhold til f.eks. arbejdsmarked, sundhed, uddannelse, servicelov, ældre m.fl., hvor institutionernes specialistteams og specialiserede viden sættes i spil.

Der er stor diversitet i forhold til medlemsinstitutionernes størrelse, forvaltningsmæssige tilknytning og bredden af fagområder, hvor der leveres rehabiliterende indsatser.

En indsats i et rehabiliteringsforløb for personer i målgruppen vil typisk bestå af følgende faser:

  • En indledende fase: henvendelse og udredning mhp. kvalificering af den målrettede fase
  • En målrettet fase: den konkrete rehabiliterende indsats i et samarbejde med personen – eksempelvis specialundervisning, specialpædagogisk bistand, rådgivning, kursus, hjælpemiddelafprøvning med løbende evaluering af målopfyldelse og tilretning af indsats mv.
  • En evaluerende fase: en vurdering af om personen har opnået sine mål med rehabiliteringen.

Henvendelse i den indledende fase dækker over personens indgang til indsatsen, hvad enten det sker gennem personens egen henvendelse, henvendelse via anden instans eller ekstern/intern visitation m.v.

Faserne er ikke strengt sekventielle, idet f.eks.:

  • udredningen i den indledende fase kan medføre, at den målrettede fase ikke igangsættes. Det kan skyldes, at en rehabiliterende indsats ikke vurderes relevant, eller at der foretages henvisning til anden instans
  • løbende evaluering af indsatsen kan føre til en ny udredning og målsætning for den målrettede fase osv.

Personer i rehabiliteringen

Den primære målgruppe for rehabiliteringen er personer, der har behov for en specialiseret indsats i forhold til deres kommunikative begrænsninger som følge af nedsat kommunikationsevne.

Personerne i målgruppen er således omfattet af FN´s definition af et handicap. I DTHS anvendes begrebet funktionsevnenedsættelse frem for handicap.

Personerne kan være enten visiterede, henviste eller selv have kontaktet DTHS-institutionen. Indgangene til rehabiliteringen bør understøtte lige adgang for alle i målgruppen.

Rehabiliteringen er personcentreret med respekt for personens muligheder for selvbestemmelse og sker i et samarbejde mellem den/de fagprofessionelle, personen samt evt. pårørende.

Rehabiliteringen tager udgangspunkt i personens ressourcer, værdier, ønsker, drømme og håb og hele livssituation og understøtter dermed meningsfuldhed og motivation.

Den rehabiliterende indsats bygger på personens hele livssituation med henblik på at skabe optimale muligheder for aktivitet og deltagelse i samfundet samt at øge personens livskvalitet.

Medarbejderkompetencer

Medarbejdere i DTHS, der leverer specialiserede rehabiliterende indsatser , er fagprofessionelle med både faglige, relationelle og kommunikative kompetencer.

Medarbejderne skal have relationskompetencer, der gør dem i stand til i dialog og samarbejde med personen og pårørende at udrede som grundlag for en visitation og indsats, lægge en evaluerbar plan for den rehabiliterende indsats samt gennemføre indsatsen og en evaluering.

De skal besidde kompetencer til at kunne indgå i teams med og formidle viden både til personer i målgruppen og kolleger i teams.

DTHS understøtter medarbejdernes specialiserede kompetencer ved at facilitere vidensudvikling vedrørende rehabilitering på det kommunikative område gennem etablering af faglige netværk, videndeling, projekter og faglig sparring.

Tværfagligt samarbejde

En forudsætning for DTHS-institutionernes virksomhed er et velfungerende koordineret tværfagligt samarbejde med andre aktører i personens rehabiliteringsforløb. Dette indebærer en stærk koordineret og sammenhæng på tværs af lovgivning, forvaltningsområder og fagområder i kommuner, regioner og internt i egen institution på tværs af monofaglige fagprofessionelle teams eller i etablerede tværfaglige teams.

Det koordinerede, tværfaglige samarbejde kan i rehabiliteringsforløb bl.a. omfatte henvisning, visitation, udredning, indsats, evaluering og eventuel henvisning til anden instans.

Det tværfaglige samarbejde vil ofte finde sted i forhold til aktører i sundhedsområdet, velfærdsområdet, arbejdsmarkedsområdet samt undervisnings- og uddannelsesområdet.

Vidensbaseret praksis

Hvidbog om rehabilitering (2022) og Den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) er de overordnede generelle begrebsrammer for og tilgang til rehabiliteringsindsatserne.

Indsatserne, der leveres, er vidensbaserede og underbygget af specialfaglig viden på det specifikke faglige område relateret til personens funktionsevnenedsættelse.

For en række specifikke indsatser har DTHS udviklet God praksis -vejledninger, der beskriver anbefalinger for en række elementer i rehabiliteringsforløbet. Disse God praksis -vejledninger kan ses på DTHS.dk.

Foreligger der evidensbaseret viden og/eller nationale retningslinjer eller standarder – herunder vejledninger og metoder udviklet af DTHS -, følges disse.

Resultatopfølgning, monitorering og evaluering

Resultatopfølgningen i DTHS i forhold til kvaliteten af indsatserne foregår dels individuelt i forhold til den enkelte person i rehabiliteringen og dels generelt på tværs af de faglige indsatser og rehabiliteringsforløbet.

For den enkelte person i rehabiliteringen foretages evalueringen i samarbejde med personen og evt. pårørende i en løbende evaluering med evt. ændring af mål og metoder i indsatsen.

En resultatopfølgning på et overordnet rehabiliterings- og indsatsniveau kan ske ved effektmåling og/eller monitorering på tværs af forløb.


Del artiklen